Optimer dit energiforbrug

Når alt kommer til alt, er det den strøm, du ikke bruger, der er den mest fornuftige strøm – både for miljøet og for din pengepung. Derfor vil vi hos SE gerne hjælpe dig med at spare på strømmen.

El

Hvor mange penge bruger du på strøm?

En husstand på tre personer bruger typisk omkring 4.000 kWh om året. I midten af 2018 lå den gennemsnitlige elpris på 2,28 kr. pr. kWh. Dermed bruger en husstand på tre personer 9.120 kr. på el om året. Er man flere end tre personer i husstanden, vil forbruget som regel være lidt højere, og lavere hvis man kun er en eller to personer.

Langt de fleste husstande kan spare penge på elregningen, hvis de ændrer lidt på deres vaner og skifter gamle elektriske apparater ud med nyere og mere energieffektive modeller. Hvor meget du kan spare, afhænger af dit nuværende forbrug, og hvor energieffektive dine elektriske apparater er i dag.

Som kunde hos SE kan du altid tjekke dit elforbrug på Min Side, og se lige præcis, hvad du bruger strøm og penge på.

Gå til Min Side og tjek dit elforbrug

Hvordan bruger du din el?

En typisk husstand (3 personer) bruger 4.000 kWh om året.

Optimer dit energiforbrug - Sådan bruger du el

10 elsparetips i forskellige sværhedsgrader

Der er mange muligheder for at spare på strømmen i dagligdagen, også uden at leve et kedeligt liv – det kræver bare, at vi ændrer lidt på vores vaner. Men det ved vi godt er nemmere sagt end gjort. Derfor har vi samlet en række elsparetips i lidt forskellige sværhedsgrader. Prøv eksempelvis bare at starte med nr. 1 og 7 og gør det til en vane, inden du kaster dig over de næste tips.

  1. Spar strøm på din smartphone

    Du kan sagtens spare strøm på din smartphone, uden at skulle undvære Facebook og andre livsvigte apps. Du kan eksempelvis skrue ned for lysstyrken og forlænge batteritiden. Hvis du sætter din smartphone på flytilstand, når den sidder i opladeren, vil den lade hurtigere op, og du vil spare strøm. Og glem ikke at tage opladeren ud af stikket, når du ikke bruger den! De samme tips gælder også for tablets.
  2. Vask ved 30 og 60 grader

    Temperaturen i tøjets vaskeanvisninger er ikke den anbefalede vasketemperatur – det er en maxtemperaturen. Selvom der står 40 grader i t-shirt’en, bliver den også ren ved 30 grader. Almindeligt tøj kan som udgangspunkt vaskes ved 30 grader. Undertøj, håndklæder, sengetøj mv. bør vaskes ved 60 grader. Kogevask bør man kun bruge, hvis vasketøjet er særdeles beskidt. Og husk endelig at pille den røde strømpe ud af maskinen inden du vasker hvidt - medmindre du er glad for lyserød.
  3. 1. Tør dit tøj udenfor

    Tørretumbleren kan være en dyr fornøjelse for dit budget, så prøv at tørre dit tøj udenfor, når vejret er til det. Afhængigt af hvor ofte du tørrer tøj i tørretumbleren, kan der være gode penge at spare. Vi har dog desværre ikke noget tip, der sparer dig for at lægge tøjet sammen – uanset om du bruger tørretumbler eller tørrer tøj i det fri.
  4. Undgå standby

    Har du lyst til at bruge penge på ingenting? Nej, vel. Omkring 10% af elforbruget i en gennemsnitlig husstand går til ingenting, for standby er ingenting. Fjernsyn, computer, DVD-afspiller, spillekonsoller m.v. bruger strøm, når de står i standby-tilstand. Sluk på stikkontakten, når du alligevel ikke bruger apparaterne – på den måde slipper du for at betale for ingenting.
  5. Skift pærerne i dine lamper

    Hvis du stadig har glødepærer i dine lamper, er det tid til at opgradere. LED- og A-pærer holder markant længere og bruger mindre strøm. Det kan mærkes på dit forbrug over en længere periode, så du bør ikke gå ned på udstyr her.
  1. Brug de rigtige køkkenredskaber

    Generelt set er de små køkkenredskaber som f.eks. elkedel, frituregryde og brødrister mere energieffektive end ovn, pande og gryde. Det betyder ikke, at du skal tilberede oksestegen på brødristeren, men overvej at lave grydesteg i stedet – det kan spare dig for op til 70 % strøm i forhold til tilberedning i ovnen.

  2. Sluk ovnen før maden er færdig

    Et let og effektivt sparetip, som du kan bruge allerede i aften, er at udnytte ovnens eftervarme. Du kan uden problemer slukke ovnen op til 10 minutter før aftensmaden er færdig. Der er rigeligt med varme tilbage - så bare rolig du kommer ikke til at tygge i halvrå mad af den grund.
  3. Genovervej dine haveredskaber

    Der findes mange smarte haveredskaber, men fælles for en del af dem er, at den ekstra hjælp oftest er eldrevet. Overvej om ikke du kan kombinere havearbejdet med lidt gratis motion (og spare lidt på strømmen) ved eksempelvis at udskifte den elektriske hækklipper med en manuel hæksaks?
  4. Gennemgå din julepynt

    December tager hårdt på dit strømforbrug, når der findes lyskæder til juletræet og en masse andet frem til den hyggelige tid. Det kan bestemt svare sig at finde kassen på loftet med julepynt frem og overveje, om det ikke er på tide, at du skifter over til LED-lys. På den måde kan du stadig overgå naboen i julelys, men uden elregningen løber løbsk. Det er trods alt sjovere at bruge pengene på julegaver end på strøm.
  5. Køb energirigtige produkter

    Er det gamle køleskab stået af? Eller er du bare nødt til at købe et større fjernsyn? Så husk at kigge efter energimærkningen, der blandt andet fortæller hvor meget strøm produktet bruger. De energirigtige produkter er måske lidt dyrere at købe, men på den lange bane kan det lavere elforbrug betyde, at pengene tjener sig selv hjem igen.
 
Spar både penge og CO2

 

Reduktion
i kilo CO2 pr. år
Besparelser
i kroner
Skru ned for gulvvarmen fra 24 til 20 grader i et hus på 120 m2, der ikke har anden opvarmning 4.650 2.800
Hæng vasketøjet op i stedet for at bruge tørretumbler 3 gange om ugen 210 710
Udskift et B-mærket kølefryseskab med et A++ mærket 115 430
Skru én grad ned for radiatorerne (i et hus med gennemsnitligt varmeforbrug) 250 6% af varmeregningen
Udskift tre almindelige 60 watts pærer, der er tændt i 4 timer om dagen, med elsparepære 110 405
Sluk helt for tv, stereoanlæg og dvd frem for at lade dem stå på standby 30 115

Kilde: Klima- og Energiministeriet


 

Reduktion
i kilo CO2 pr. år
Besparelser
i kroner
Skru ned for gulvvarmen fra 24 til 20 grader i et hus på 120 m2, der ikke har anden opvarmning 4.650 2.800
Hæng vasketøjet op i stedet for at bruge tørretumbler 3 gange om ugen 210 710
Udskift et B-mærket kølefryseskab med et A++ mærket 115 430
Skru én grad ned for radiatorerne (i et hus med gennemsnitligt varmeforbrug) 250 6% af varmeregningen
Udskift tre almindelige 60 watts pærer, der er tændt i 4 timer om dagen, med elsparepære 110 405
Sluk helt for tv, stereoanlæg og dvd frem for at lade dem stå på standby 30 115

Kilde: Klima- og Energiministeriet


Energiforbedringer

Alt efter, hvor gammelt dit hus er kan der være en del penge at spare på varme- og elregningen hvis du vælger at investere i energiforbedringer. Selv små forbedringer kan have en stor betydning for energiforbruget.

På Min Side kan du få overblik, hvor meget el du bruger på opvarmning af dit hus, og se om der er penge at spare.

Gå til Min Side

 

8 mindre energiforbedringer der sparer mest på varmeregningen

Hvis du er praktisk anlagt, vil du kunne klare disse forbedringer på en weekend eller to, og spare omkring 5-10.000 kr. om året på varmeregningen, alt efter, hvor godt isoleret dit hus er i dag.

  • Ekstra isolering på loftet
  • Montering af tætningslister
  • Energiforbedring af vinduer
  • Udskiftning af yderdør
  • Indvendig isolering af ydervægge
  • Isolering af varmerør på loft og i kælder
  • Udskiftning af gamle termostater på radiatorer
  • Udskiftning af ældre cirkulationspumpe


Priser
Få fradrag for håndværkerlønnen

Selvom du ikke er den store gør-det-selv-mand eller -kvinde er det stadig muligt at få gennemført energiforbedringer. I 2018 blev boligjobordningen, eller håndværkerfradraget, som de fleste kalder det, gjort permanent. Det betyder, at du stadig kan trække op til 12.000 kr. af håndværkerlønnen fra i skat på eksempelvis energiforbedringer af dit hus.

Ekstra isolering, udskiftning af vinduer og døre eller installation af solceller er blot nogle af de projekter, som du kan få fradrag for med boligjobordningen

Bliv energibevidst og spar op til 15%

Er du kunde hos SE og har en fjernaflæst elmåler, kan du følge dit energiforbrug på Min Side og i SE app’en. Her kan du se, hvor meget strøm du bruger time for time, i døgnet, ugen, måneden, kvartalet og året.

Du kan også opsætte forbrugsovervågning og blive advaret, hvis dit forbrug er over eller under en vis grænse. Det giver dig mulighed for at blive mere bevidst om dine vaner og dit forbrug. Vi ser besparelser på op til 15 %* på elregningen for kunder, der er energibevidste og følger forbruget.

På både Min Side og i SE app’en kan du:

  • Se dit strømforbrug**
  • Sammenligne dit forbrug
  • Sætte forbrugsalarmer
  • Få notifikationer på SMS eller e-mail
  • Se dine regninger

 

Synes du også, at det lyder interessant? Så er du ikke den eneste. Vi oplever nemlig, at det er værktøjer, der bliver brugt flittigt – og som hjælper vores kunder til at spare energi, blive mere energibevidste og undgå ubehagelige elregninger.

Download SE app’en til iPhone eller Android

Gå til Min Side

 

* Procentsatsen er baseret på analyse via vores SE Kundepanel. Her ser vi i gennemsnit op til 15% besparelse på elregningen for de af vores kunder, som er energibevidst og følger deres forbrug.

** Muligheden for at se dit strømforbrug på hhv. Min Side og SE App er afhængigt af dit elnetselskab. Bemærk i øvrigt at der kan være forsinkelse i forbrugsdataene.

SEs Min Side app på iPhone