Hvordan kan du optimere? 

Det kan være svært at vide, hvor man skal starte med at energioptimere i boligen. Det kan også være, at du slet ikke ved, hvor du skal begynde. 

Vi vil gerne hjælpe dig på vej, og har derfor samlet lidt forskellige informationer og kilder, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan optimere – og hermed også spare på energien.

Med solceller kan du spare penge på energiregningen og få CO2-neutral strøm fra solen.

Søg støtte til dit projekt

Inden du begynder på et projekt der energiforbedrer din bolig, kan du søge hjælp ved forskellige uvildige instanser. På nettet kan du finde energirådgivning, screeninger af din bolig og forskellige tests.

SE har et samarbejde med BetterHome, som er et partnerskab mellem: Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX. På www.BetterHome.today kan du få en ide om hvor energirigtig din bolig er. Det eneste du skal gøre er at indtaste din postadresse. Ved ganske få klik kan du få konkrete løsninger med forslag til specifikke forbedringer. 

Test din bolig her
El

Energiforbedring af din bolig

- Spar energi og penge – få hjælp fra energiselskaberne

Få en folder der henvender sig til alle boligejere. Få blandt andet svar på hvad du kan søge støtte til, hvordan du søger tilskud og hvem der er omfattet af ordningen. Derudover kan du også se et eksempel på, hvor meget der ydes i tilskud til forskellige projekter.

For privat

Bedre Bolig

Energistyrelsen har udviklet Bedre Bolig. Her kan du få overblikket over de energirenoveringer som du evt. kunne vælge at foretage i din bolig. Få en screening af en rådgiver, så du kan blive klogere på hvilke energiforbedringer du med fordel kunne foretage i din bolig.

  • Gå til Bedre Bolig
Priser
Få håndværkerfradrag

Håndværkerfradraget betyder, at du kan trække en del – eller hele - håndværkernes arbejdsløn fra i SKAT. Dermed får du et tilskud til arbejdslønnen for dit udførte arbejde. Reglerne for håndværkerfradraget kan du læse meget mere om på skat.dk. Her kan du blandt andet finde en liste over godkendte ydelser/projekter som du kan opnå fradrag for, hvor meget du årligt kan få i fradrag, hvordan du får fradraget og meget mere.

Få mere information på skat.dk

BOLIUS – 8 energiforbedringer der sparer mest på varmeregningen

Få gode tips til helt enkelte og relativt billige projekter, der kan energioptimere din bolig. Der kan hurtigt spares nogle tusind kroner om året på din energiregning.

Mere isolering? Tætningslister? Eller hvad med nye vinduer? Se listen over de 8 energiforbedringer der giver mest besparelse på varmeregningen her.

ProjectZero

Sønderborg vil være et CO2-neutralt vækstområde 20 år før resten af Danmark. ProjectZero er sat i verden for at det kan blive en realitet. På deres hjemmeside kan du finde inspiration til energirenovering i din private bolig og energirigtigt adfærd. Du kan også hente magasinet ZERObolig, hvor der er meget mere information om energiforbedringer.

Gå til ProjectZero