PSO-afgift - støtte til grøn energi

Hvad sker der med PSO-afgiften?

Et bredt politisk flertal har vedtaget at el-regningen skal være mindre.

Det sker ved, at PSO – støtte til grøn energi – bliver fjernet fra el-regningen og i stedet finansieres over statens almindelige budget.

Det sker fra 2017 og vil være fuldt gennemført 1. januar 2022. Regeringens beregninger viser, at en almindelig husstand med et forbrug på 4.000 kWh årligt vil spare 1.000 kr. på el-regningen, når udfasningen af PSO er fuldt gennemført i 2022.

En mindre virksomhed med et forbrug på 100.000 kWh vil spare minimum 20.000 kr. årligt. For en større virksomhed med et forbrug på 1.000.000 kWh vil besparelsen blive mindst 200.000 kr.

PSO: Støtte til grøn energi – nu og i fremtiden

PSO er noget vi alle betaler over el-regningen - det ligger gemt under posten offentlige forpligtelser. PSO står for Public Service Obligation. PSO'ens størrelse ændrer sig fra kvartal til kvartal. Det betyder konkret, at din el-regning typisk ændrer sig med op til 5 øre/kWh hvert kvartal. Pengene finansierer grønne initiativer såsom vindkraft og solceller. PSO-afgiften er dermed vores fælles bidrag til den grønne energi. I fjerde kvartal af 2016 udgør den 22,1 øre/kWh på el-regningen. Når PSO-tilskuddet fjernes vil alle spare penge. Jo større strømforbrug, jo mere vil den enkelte spare. For virksomheder – især de energitunge – vil der være store besparelser at hente.

Afgiften blev indført i forbindelse med liberaliseringen af el-markedet i 1998 med det formål at fremme produktionen af vedvarende energi. El-prisen er lige nu så lav, at det er meget svært for nogen energiteknologier at klare sig uden støtte.

Sådan fremgår PSO-afgiften af din elregning til erhverv

PSO – debat og EU

PSO'en har været til livlig debat, da den voksede sig langt større, end man forudså i den politiske energiaftale fra 2012. Derfor har Folketinget af flere omgange vedtaget politik, der mindsker PSO'en. Nu har man så vedtaget af flytte den væk fra elregningen. Afgifter udgør langt størstedelen af elregningen. Det har også været et argument for at flytte PSO væk fra elregningen.

Ifølge EU-Kommissionen er PSO-afgiften traktatstridig, fordi den også bliver pålagt udenlandske selskaber, som ikke nyder godt af støtten til grøn omstilling i Danmark.

Fakta om PSO-afgiften

PSO-afgiften opkræves af Energinet.dk under Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet. Det er dem, der står for infrastrukturen for el og naturgas i hele landet. Energinet.dk fordeler indtægterne fra PSO til vindmøller og andre VE-anlæg samt til forskning og udvikling inden for vedvarende energi.
Se fordelingen her

Du kan læse meget mere om PSO-afgiften på Energinet.dk
Læs, hvad du selv kan gøre for at reducere forbruget i virksomheden

Vil du gerne vide mere om PSO-afgiften og udfasningen, eller hvad du kan gøre for at reducere din el-regning? Ring til os på 7011 5055.