LED-lys til DAB – Esbjerg Kommunale boliger

DAB – Esbjerg Kommunale Boliger fik mere lys for pengene

Et nemt valg at vælge SE, når nu der kan spares op til 80 %.

Freddy Østergaard fra DAB Esbjerg Kommunale Boliger er inspektør og ansvarlig for driften af de kommunale institutioner, som DAB administrerer for Esbjerg kommune. Da flere af institutionerne trængte til ny udendørsbelysning, var det et nemt valg for Freddy Østergaard at vælge SE. Han fortæller:

– Vi skulle alligevel ud og skifte de gamle lys, og når man så kan spare op til 80 % på elregningen, er det et fornuftigt regnestykke. Sammen med SE har vi regnet lidt på det, og investeringen skulle gerne have tjent sig ind om 4-5 år. Herefter er det jo en fast besparelse, hver gang der kommer elregning.

SE gav os mere besparelse og samtidig bedre lys

Inspektøren mener at institutionerne har opnået bedre lys på adgangsveje, stier og foran indgangene, samt mindsket lysforurening, dvs. gener af lyset op af bygningerne og ind af vinduer. Freddy Østergaard fortæller:

– Det vigtigste for os, da vi skulle have nyt lys, var at det var mindst lige så godt som det tidligere – og det har vi fået til fulde. De ældre i områderne har brug for et godt orienteringslys, og har typisk andre behov end børnefamilier og studerende. Derfor er LED-lyset virkeligt godt, fordi det giver mere lys uden at koste mere. Ved at vi er gået fra 80 watts til 20 watts pærer, har vi fået mere lys til færre penge.

En flot løsning til alle lokationerne

De 3 institutioner har fået en flot og stilren løsning med samme armaturdesign hele vejen rundt. Det ensartede udtryk på udendørsbelysningen skaber en gennemført æstetisk oplevelse for gæster og beboere. Freddy Østergaard:

– Det var en nem beslutning for os at træffe, og vi fik chancen for at se to forskellige armaturer i brug, inden vi besluttede os. SE har givet os en glimrende rådgivning hele vejen – selvom en 80 % besparelse sælger sig selv, har vi fået en virkelig god service af alle de medarbejdere vi har arbejdet sammen med. Det vil derfor ikke være et svært valg for DAB at vælge SE en anden gang – slutter en tilfreds inspektør.

Baggrund for casen

SE har udskiftet eksisterende udendørsbelysning, dvs. mastearmaturer samt vægarmaturer til mere energibesparende LEDarmaturer. Det har givet bedre lys omkring bygningerne og de tilhørende stier og adgangsveje.

Hvorfor vælge SE?

SE har mange års erfaring og kompetencer på udendørsbelysning i kraft af mange kommunale drift- og vedligeholdelses opgaver. Det gør selskabet til et sikkert valg, når det gælder rådgivning, projektering og udførelse af den slags opgaver som DAB skulle have løst.

Om afdelingerne

Områdecenter Bytoften 67, 6710 Esbjerg - Hjertingparken

Hjertingparken ligger tæt på Ho Bugt, og er opført i 1999 som tæt/ lavt byggeri med små stier i området, hvor de ældre beboere nyder godt af den gode belysning, der nu er etableret.

Bofællesskabet Fyrparken 35, 6710 Esbjerg

Fyrparken er hovedsageligt beboet af yngre mennesker med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. Det er et område, hvor der er stor fokus på tryghed og nærhed, og her spiller udendørsbelysning i sagens natur en essentiel rolle.

Lyngvejens Ældrecenter Strandvænget 14, 6710 Esbjerg

Lyngvejs Ældrecenter er lidt ældre end Bytoften, og blev bygget i 1997. Dette center ligger også tæt ved vand og strand. Det er et hyggeligt område med en pentanquebane, samt flere fælles terrasser med siddepladser, og derfor er udendørsbelysningen vigtig for beboerne.

Har du spørgsmål?

Udfyld dine kontaktinformationer, så ringer vi til dig.
Eller du kan kontakte os på 75188539 eller udelys@se.dk

 

Vil du have de bedste sparetips?

Vil du have nyt om fiberbredbånd og energi til erhverv?

Følg vores nyhedsbrev til erhverv og hør fra os, når vi har noget på hjerte omkring sparetips og tricks, viden fra eksperter på området, kundefortællinger og gode tilbud.

Få tips og tilbud