Vores repræsentantskab
– dine muligheder

SE’s repræsentantskab er ’din og min’ stemme i et andelsselskab, som er ejet af ’dig og mig’. Her kan du som helt almindelig el-forbruger tage dialogen op med os – dit energi- og teleselskab.

  • Vil du følge el-prisernes udvikling?
  • Drøfte, hvordan du kan få hurtigt og stabilt internet?
  • Eller være med, når de næste store beslutninger for SE-koncernen skal træffes?


Bliv klogere på vores repræsentantskab og dine muligheder her på siden.

Din rolle i repræsentantskabet

Som repræsentantskabsmedlem kan du i fire år være med til at sætte retningen for SE-koncernen – en af Danmarks største energi- og telekoncerner og landets største fiberaktør. Og her kan du få direkte indflydelse på de ting, der er vigtige for dig.

Du kan:


  • Stemme om fremtidige investeringer i SE-koncernen
  • Få indflydelse på SE’s strategi og udvikling
  • Afgøre antallet af SE-støttekroner fra de to vækstpuljer
  • Stille spørgsmål direkte til vores bestyrelse og direktion
  • Dele dine input som el- og teleforbruger
  • Repræsentere dig selv, din familie, din nabo og din by

Hvem er vores repræsentantskab?

Medlemmerne af vores repræsentantskab er helt almindelige el-forbrugere, som har en el-måler i SE’s forsyningsområde. Nogle er valgt ind som privatpersoner, mens andre repræsenterer en virksomhed eller en kommune.

Alle andelshavere, som har interessen, har mulighed for at stille op til SE’s repræsentantskab, når der er valg.

Du skal altså ikke have en bestemt uddannelse, alder, køn eller profession for at blive en del af vores repræsentantskab.

Bliv en del af repræsentantskabet


Vidste du, at ...
  • Det var SE’s repræsentantskab, der for mere end 10 år siden besluttede, at SE-koncernen skulle investere i at rulle fibernet ud til sine andelshavere?

  • 83% af vores andelshavere i dag har adgang til lynhurtigt internet? Det er den bedste dækning i Danmark. 

  • 93% af SE’ repræsentantskabsmedlemmer stemte for købet af Stofa tilbage i 2012? Uden Stofa vil vi ikke kunne drive en fornuftig forretning på vores infrastruktur.

  • 25 millioner kroner hvert år deles ud til projekter nær dig gennem SE’s to vækstpuljer? Det er penge, som SE’s repræsentantskab beslutter skal afsættes til formålet. 

Vedtægter og valgregulativ

Som andelshaver i SE’s el-forsyningsområde kan du deltage, når der hvert fjerde år er valg til vores repræsentantskab. Næste valg er i efteråret 2018. Her vil ca. 325 medlemmer blive valgt til repræsentantskabet fra vores 12 valgkredse.

Bestyrelsen for SE-koncernen vælges altid af og blandt SE’s repræsentantskab. Det sker på det første ordinære repræsentantskabsmøde efter et repræsentantskabsvalg.

Find links til vedtægter og valgregulativ for SE a.m.b.a., og se en liste over vores nuværende repræsentantskabsmedlemmer: