Få reduceret din elpris

Bliver dit hus primært opvarmet med el, jordvarme eller varmepumpe? Så kan du få en reduktion i din elpris og skære toppen af din elregning – se her hvordan.

Privatkunder, der bruger el, jordvarme eller varmepumpe som primær varmekilde til deres helårsbolig, kan få en reduktion i deres elpris på det forbrug, der ligger over 4.000 kWh pr. år. Det kræver, at boligen er korrekt registreret i BBR, og at du søger om reduktionen. Vi guider dig igennem processen skridt for skridt.

Få en reduktion i din el-pris

Hvor meget kan jeg spare?

Gældende fra den 1. maj 2018 bliver din el-afgift beregnet efter følgende satser, hvis du er berettiget til nedsættelse:

  • El-afgift ved forbrug op til 4.000 kWh/år: 91,40 øre ekskl. moms
  • Forbrug over 4.000 kWh/år: 25,70 øre ekskl. moms (din besparelse = 65,70 øre/kWh ekskl. moms)


I en elopvarmet husstand, der i gennemsnit bruger 15.000 kWh til opvarmning, giver det en årlig besparelse på over 7.000 kr. ekskl. moms.

Se først om du allerede får reduceret elpris

Det kan være, at du allerede får en reduktion af din elpris uden at vide det. På side 2 af din elregning kan skal du kigge efter linjen, hvor der står reduceret elafgift. På billedet herunder kan du se, hvordan det ser ud, hvis du allerede får en reduceret elpris.

 

 

Får du ikke allerede en reduktion i elprisen kan du søge om det med få steps.

Tjek din bolig i BBR

Først skal du sikre dig, at din bolig er korrekt registreret i BBR. For at have ret til en reduceret elpris, skal der enten stå el, jordvarme eller varmepumpe under bygningens primære varmeinstallation.

 

Er oplysningerne på din bolig forkerte eller ufuldendte, så er det også i BBR du skal ændre dem.

Søg om reduceret elpris hos SE

Når din bolig er korrekt registreret i BBR med el, jordvarme eller varmepumpe som opvarmningskilde, skal du søge om en reduktion i elprisen hos SE. Det kan du gøre i nedenstående formular – også med tilbagevirkende kraft:

Skal din bolig registreres som elopvarmet helårsbolig?

Ansøg via blanketten nedenfor. Der kan kun ansøges med tilbagevirkende kraft.

Kontakt

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl, om du er registreret og får fratrukket reduktionen i el-afgiften, er du velkommen til at kontakte Kundeservice på telefon 70115010.