Grafisk praktikant med øje for visuelle oplevelser

Er du studerende og grafisk begavet? Ved du, hvordan det visuelle understøtter og løfter et budskab? Og vil du vide, hvordan et in-house bureau arbejder? Så skal du i praktik hos Norlys Inhouse.

Sted: Brøndersle

Kreativ diversitet

Vi er en lille, skøn blanding af ordnørder, grafiske masterminds, dygtige designere, visuelle historiefortællere, sproglige ekvilibrister og en skarp projektleder. Nogle har det bedst i InDesign; andre forlader sjældent Word. Sammen laver vi alt fra korrekturopgaver, breve og tilretning af foldere til designelementer, illustrationer, koncernens årsrapport, store annoncekampagner, hjemmesider, merchandise og events.

 

Nytænkende og højt drive

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for grafisk design og har mulighed for 3-6 måneders praktik som et vigtigt led i din uddannelse. Du kender Adobe-pakken med InDesign, Illustrator og Photoshop – måske kender du også til HTML5.

 

Vi drømmer om en grafisk tryllekunstner med et solidt kendskab til bl.a. platforme og målgrupper.

Som person er du kreativ og kan skabe unikke, anderledes ideer. Dit drive er højt, dit humør er højere, og du kan bevare overblikket i et miljø præget af forandringer.

 

Vi håber, at du har mod på nye udfordringer – og vi forventer ikke, at du kan det hele, men du skal have lyst til at lære og blive endnu bedre, så du kan vende tilbage til studiet fyldt med ny viden og værdifuld erfaring.

 

Unikke, visuelle oplevelser

Som vores nye studiepraktikant bliver du en vigtig del af teamet, og du får et indblik i, hvordan et in-house bureau arbejder. Du får et spændende, udfordrende og lærerigt praktikophold med erfaring i både kommunikations-, marketing- og projektopgaver fra ”den virkelige verden”.

 

Du kommer bl.a. til at:

  • levere materiale til både on- og offline-medier
  • deltage i den grafiske eksekvering af koncepter og kampagner
  • opsætte tekst og billeder til både print og web
  • designe grafiske elementer til magasiner, foldere, annoncer, breve, hjemmesider m.m.
  • redigere og photoshoppe billeder

 

Vil du med på holdet?

Er du nået helt herned? Og har du ja-hatten på og en tjekliste med flest flueben? Så skynd dig at sende os din mest opfindsomme og kreative ansøgning. Vi holder samtaler løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette praktikant.

 

Vi glæder os til at høre fra dig. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Art Director og teamleder Tine Faurholdt på 2464 4503 eller på tinfau@norlys.dk. Se mere om Tine her.

 

Norlys er Danmarks største energi- og telekoncern, der blandt andet rummer Stofa, Boxer, Eniig Energi og SE Energi & Klima. Vi leverer hver dag internet, tv og strøm til 1.5 millioner kunder i hele Danmark. Norlys har kontorer over hele landet og har i dag 2.500 medarbejdere.

 

I Norlys er vi drevet af forandringer, og som medarbejder skal du være klar til at gribe de muligheder, der følger med. Din markedsværdi skal stige, mens du er hos os. Her siger vi tingene, som de er – og det forventer vi også af dig. Sammen gør vi hinanden klogere. Vi er holdspillere, og vi er fælles om at skabe den bedste udgave af vores virksomhed.

 

 

Søg stilling