Nysgerrig og energisk studentermedhjælper til SE/Stofas analyseafdeling

Har du lyst til at krydre dit studie med relevant praktisk erfaring, og synes du, at indsamling, behandling og formidling af kundeindsigter gennem kvalitative og kvantitative analyser lyder spændende? Så er denne stilling helt sikkert noget for dig!

Sted: Aarhus

Dynamisk og innovativ afdeling

Du bliver en del af Strategisk Innovation – en dynamisk afdeling bestående af 13 specialister. Afdelingen beskæftiger sig med kundeanalyser og udvikling af nye ideer og koncepter. I dit samarbejde med kollegerne vil du få læring og sparring med nogen af de bedste inden for analyse/brugerundersøgelser. Du vil til en vis grad få mulighed for at præge dine opgaver i den retning, som du finder interessant og du vil opleve at få  frihed under ansvar.

”Som studentermedhjælper i Strategisk Innovation får man meningsfulde og spændende opgaver, som rent faktisk skaber værdi. Der er tiltro til ens evner, og derfor får man tidligt tildelt ansvar. At vi i afdelingen tilmed også har det hyggeligt og sjovt sammen, gør det til et endnu bedre sted at tilbringe sine timer ved siden af studiet” Fortæller studentermedhjælper, Casper Pedersen.

Research og analyse

Din primære rolle vil være at understøtte og løse opgaver sammen med teamet, der arbejder med kundeanalyser. Du vil få hands-on erfaring på tværs af alle facetter af arbejdet med data- og kundeanalyser.

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Desk research. Overvågning af konkurrenter og nye trends.
  • Opsætning og test af spørgeskemaanalyser. Vi arbejder primært med Enalyzer og SurveyGizmo.
  • Kvantitative analyser – primært i Excel og SPSS.
  • Håndtering & drift af Stofa kundepanel, herunder håndtering af indmelding og afmelding samt dialog med medlemmerne.
  • Hjælpe med det praktiske setup til gennemførsel af kundeinterview.  

Forretningsorienteret analytiker

Vi forstiller os, at du er i slutningen af din bachelor eller i starten af din kandidat (Cand. Merc. eller lignende). Som person er du er udadvendt, nysgerrig og fuld af energi. Du har erfaring med databehandling gennem fx. Excel, SPSS eller lignende og er super bruger af Excel og Power Point.

Arbejdstiden er 10-15 timer om ugen - hvilke dage og tidsrum tilpasser vi dine ønsker og behov. Det er dog et krav, at du kan arbejde min. 10 timer hver uge.

Er det noget for dig?

Lyder ovenstående spændende så skynd dig at sende en ansøgning. Der vil være opstart hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Market Insight Manger, Torben Raunholt Schmidt, på tlf. 21 15 41 04 eller tors@se.dk

Søg stilling