Teknisk teamleder til Backend Solutions og Internal Applications

Stofa har fuldt fokus på at skabe næste generations tv-univers, og udviklingsafdelingen har en central rolle i at eksekvere koncernens strategi i forhold til at være en del af den absolutte top som et nationalt, integreret energi- og teleselskab.

Sted: Århus

STÆRK LEDER, DER TØR UDFORDRE DET EKSISTERENDE
Som teamleder i udviklingsafdelingen skal du bidrage til, at der udvikles komplicerede løsninger, der af kunderne opleves som enkle og værdifulde. Du får rig mulighed for sætte dit præg på retningen ved at sikre, at hver eneste beslutning vi træffer, og de produkter vi udvikler, sikrer maksimal kundeværdi og stabilitet.

CENTRAL FUNKTION I UDVIKLINGEN AF FREMTIDENS TV
Som teamleder for Backend Solutions og Internal Applications får du ansvar for den daglige ledelse af 11 medarbejdere, og du sikrer at leverancer sker til aftalt tid og i aftalt kvalitet. Du bliver en central figur i en dynamisk hverdag, hvor du er nøgleperson i at sikre professionel, kontinuerlig ressource- og opgavestyring.

Vi forventer at du:

- Omsætter strategi til mål for teamet og konkrete opgaver for medarbejderne 
- Udøver forandringsledelse og sikrer motiverede medarbejdere og effektiv håndtering af opgaver 
- Er rollemodel i en kultur, hvor struktureret og ensrettet opgavehåndtering er midler til at sikre tilfredse kunder 
- Er garant for professionel ressourcestyring og prioritering af opgaver – også når der opstår akutte udfordringer 
- Sikrer opgavestyring i dit team i tæt samarbejde med resten af udviklingsafdelingens ledelsesgruppe, herunder release styring og afvikling af scrum-møder 

- Sparrer på daglig basis med din teamleder-kollega og formulerer afrapportering, der sikrer, at virksomhedens øvrige ledelse har overblik over opgaver, muligheder og udfordringer

Du er en succes, når dine medarbejdere er et hold af tydelige ildsjæle, der brænder for at realisere Stofas ambitioner. Yderligere måles din succes på din evne til at skabe struktur i opgavehåndteringen og til at skabe forudsigelige leverancer; hvor mere end 90% af disse leveres til aftalt tid.

MOD OG KOMPETENCER TIL AT GÅ TÆT PÅ OPGAVER, MEDARBEJDERE OG STRATEGI

Din baggrund er en kandidatuddannelse i datalogi eller anden relevant it-uddannelse, og det er en fordel, hvis du efterfølgende selv har arbejdet med kodning. Du har minimum 1 års erfaring med ledelse af et software team, suppleret med minimum 2 års erfaring med projektledelse af større, komplekse it-projekter. Din erfaring har du fra en tilsvarende rolle i en udviklingsafdeling eller en funktion, hvor du har leveret til branchen. Summen af din erfaring er en dyb indsigt i arbejdet med software og de muligheder og udfordringer, der er i en udviklingsafdeling.

Du er kendetegnet ved din stærke forretningsforståelse og dine analytiske kompetencer, som sætter dig i stand til at udfordre eksisterende løsninger. Af natur er du resultatorienteret og har den pondus, der skal til for at få gennemført dine ideer og løsninger.
Du sætter en ære i at kende den forretning, du er en del af, og evner at skabe stærke relationer og bruge dem aktivt i det daglige samarbejde.

NØGLEROLLE I STÆRK UDVIKLINGSTEAM
Positionen er en spændende mulighed for at blive en del af en central funktion i udviklingen af fremtidens tv. Udviklingsafdelingen har stor intern bevågenhed og er en vigtig del i udrulningen af Stofas strategi, og som teamleder har du muligheden for at sætte et stort aftryk igennem din ledelse og optimering af afdelingen.

Du bliver en del af et stærkt team, hvor du får rig mulighed for at udvikle dine egne kompetencer i en virksomhed med gode karrieremuligheder.

ANSØGNING OG SPØRGSMÅL
Comentor håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Stofa, og du skal derfor sende din ansøgning via www.comentor.dk
snarest muligt.

Har du spørgsmål til positionen, er du velkommen til at kontakte researchkonsulent Frederik Ellegaard Nissen eller Chefkonsulent Henrik Kildedal Mathiesen fra Comentor på tlf. +45 26 42 00 00.