Sikkerhedsrådgiver & projektleder

Brænder du for at gøre politikker til et værktøj, som forretningen aktivt kan og ønsker at bruge? Kan du tale med forretningen og forstå deres behov og har du flair for projektledelse? Så har vi brug for dig i SE’s sikkerhedsafdeling hvor vi gør en reel forskel for forretningen ved at drive et risikobaseret sikkerhedskoncept, så vi tænker og taler IT-sikkerhed på nye måder.

Sted: Esbjerg

Sikkerhedsinitiativer og udarbejdelse af politikker, risikoanalyser og processer
Din primære opgave vil være at udarbejde og vedligeholde politikker og processer indenfor informationssikkerhed. Det betyder, at du skal:

  • sætte dig ind i relevant lovgivning for områderne, som vi opererer indenfor i relation til informationssikkerhed
  • omsætte dette til politikker der er relevante, har rod i den virkelige verden og kan følges
  • gå i dialog med forretningen omkring udarbejdelse af risikoanalyser - og sikre det omsat til actionable output
  • arbejde med beredskabsplaner og hændelseshåndtering fra et ikke-teknisk perspektiv
  • håndtere aftaler med leverandører i relation til overholdelse af sikkerhedspolitikkerne

Derudover vil du komme til at arbejde med at sikre, at vores sikkerhedsinitiativer forstås og følges i alle organisationens kroge ved at arbejde med awareness og KPI rapportering. Du vil desuden få ansvaret for at koordinere de mange sikkerhedsprojekter, der kører i organisationen fra et projektledelses-perspektiv.

Flair for IT, løsningsorientering og kan begejstre
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund med en akademisk og analytisk tilgang. Hvis du har erfaring i relation til informationssikkerhed er det et plus. Er du nyuddannet indenfor en relevant Master eller Bachelor uddannelse, hører vi også meget gerne fra dig. Du har stor interesse og flair for IT. Din erfaring med processer, projektkoordinering og opfølgning gør, at du er vant til at sætte ting i system og lykkedes med det. Det er desuden særligt vigtigt, at du evner til at omsætte komplekse tekster til et sprog, som slutbrugerne forstår.

Du er udadvendt og løsningsorienteret og lader dig ikke slå ud af, at tingene ikke altid går som planlagt. Med din positive kommunikative tilgang formår du, at begejstre og få folk med.

Afdelingen
Den overordnede sikkerhedsafdeling består af 5 personer, som har ansvar for at koordinere sikkerhedsarbejdet på tværs af organisationen - indenfor elforsyning, tele, tv og internet. Desuden har vi 10 kolleger, som arbejder fuld tid med det tekniske sikkerhedsarbejde. Vi sidder placeret i Koncern IT og har her 80 kolleger, som arbejder med at drive og udvikle SE-koncernens IT.

 

Kontakt
Har du spørgsmål, så kontakt IT sikkerhedschef Søren Maigaard på tlf. 40636343.

Om SE
SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektiviseringer, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 750.000 kunder. Som medarbejder i SE skal du trives med et stort ansvar. For det kræver bare mere, når man skal helt tæt på kunderne og forretningen. Vi skal sammen turde sætte barren lidt højere. Det gælder vores ideer, vores faglighed og ikke mindst vores vilje til forandringer og udvikling. Hos os får du udfordringer, ansvar og udvikling både personligt og fagligt – så både du og dit CV vokser, mens du er her.

Søg stilling