Tv

Tv-kanaler

Hvad indeholder tv-produktet?
Vi giver dig muligheden for at få et interaktivt univers af underholdning med film, spil, RSS nyheder samt en række tv-kanaler. Du har mulighed for at vælge mellem to grundpakker, den Lille tv-pakke og den Store tv-pakke, samt en række ekstra tv-pakker.

Hvilke tv-kanaler kan jeg få?
Du kan se kanallisten her

Hvilke af TV 2’s regionale kanaler, kan jeg se?
Du kan se alle TV 2’s regionale kanaler.

Jeg mangler kanaler, som jeg kunne se før?
Gå ind under Kanalliste på tv-portalen og tjek om de kanaler, du savner, er valgt fra. Er det ikke tilfældet, skal du kontakte os på 7011 5020.

Hvorfor mangler jeg undertekster på tv-programmerne?
Du kan slå undertekster til og fra under menupunktet Opsætning.Tryk OK for at vælge den opsætning, som du ønsker at ændre.

Jeg får fat i tv-portalen, men hvorfor der er ingen tv-kanaler?
Hvis du ikke får fat i tv-kanalerne på tv-portalen, er der med stor sandsynlighed ikke lagt kanaler ind på dit abonnement. Kontakt os på 7011 5020 for at få rettet fejlen.

Mit tv

Kan jeg bruge det tv, jeg har i dag?
Ja, dit tv skal blot have en indgang til et SCART- eller HDMI-stik/kabel.

Skal jeg have et fladskærms-tv for at se kanalerne?
Nej, du kan bruge de fleste almindelige tv. Det eneste krav er, at dit tv har en SCART-indgang, hvor du kan tilslutte tv-boksen til dit fjernsyn. Har du et fladskærms-tv, vil vi anbefale dig at bruge et HDMI-kabel. Med en HDMI-tilslutning mellem din fladskærm og din tv-boks vil du opleve denne fulde digitale kvalitet på vores tv-kanaler. Desuden kan du med HDMI-tilslutningen modtage alle vores HD-kanaler i alle vores tv-pakker.

Tv-signalet

Jeg har problemer med opstart
Du skal starte med at tjekke dine kabler, altså tjekke at kablet imellem tv-boks og fiberboksen sidder ordentligt i. Derefter skal du prøve at genstarte din fiberboks og tv-boksen. Se her hvordan du genstarter

Jeg har intet billede eller pixeleringer på mit analoge/DVB-C signal
Du skal starte med at genstarte din fiberboks, hvis du stadig har problemer, så bliver du nød til at tjekke dine antenne kabler imellem tv og fiberboks. Prøv evt. med et tv direkte på fiberboksen, altså udenom splittere og fordelere.

Mit tv-signal hakker og fryser – hvorfor? 
Se her hvad du selv kan gøre for at forbedre signalet

Det er normalt, at det hakker 2-3 sekunder i billedet, når du skifter kanal. Hvis du oplever hakken udover det, så tjek, at kablerne sidder rigtigt i stikket. Du bør også teste de forskellige udgange på tv-boksen. Prøv desuden at koble én af dine tv-bokse direkte til fiberboksen. Hvis signalet ikke hakker, når du gør dette, kan problemerne skyldes problemer med din switch. Hvis du fortsat har problemer, skal du kontakte os på 7011 5020.

Hvordan skifter jeg format på mit tv-billede?
Vores tv-portal er udviklet i 4:3-format. Har du et tv, som automatisk skifter mellem 16:9 og 4:3, vil du på forsiden af tv-portalen få et billede i fejlformat, hvis den kanal, du ser på (i det lille tv-vindue) sender i 16:9 format. Prøv at ændre opsætningen på dit tv fra automatisk skift til fast 16:9 eller 4:3.  

Lyd

Hvorfor har jeg har forskellige lydstyrker på forskellige tv-kanaler?
Tv-selskaberne, som leverer signalerne til os, bestemmer den lydstyrke, vi sender dem ud med. Derfor kan lydstyrken variere fra kanal til kanal. Dette er helt normalt og gælder for alle, der leverer tv.

Hvorfor skratter lyden?
Det kan være, fordi dit SCART- eller HDMI-kabel ikke sidder rigtigt i dit tv eller din tv-boks.

Hvorfor er der ingen lyd på de nye DR-kanaler?
Hvis du har tilsluttet et surround anlæg eller lignende til din tv-boks, kan du kun få lyd på, såfremt dit anlæg understøtter afspilning af AAC lydformat, da DR benytter dette lydformat til surround-lyd. Der vil være almindelig AC3 lydformat via SCART og HDMI udgangene, så i tilfælde af at dit anlæg ikke understøtter AAC, anbefaler vi, at du bruger lyd via HDMI eller SCART til disse kanaler.

Hvorfor har jeg ingen lyd fra tv-boksen til mit tv?
Det kan være at "mute" er slået til på tv-boksen og/eller dit tv. Er mute slået til på tv-boksen, vil dette fremgå på din tv-skærm. Kontroller med fjernbetjeningen, at der ikke er skruet helt ned for lyden på din tv-boks og/eller dit tv. Vi anbefaler, at du skruer helt op for lyden på dit tv, så du kun styrer lyden på din tv-boks.

Kan jeg få Dolby Digital (AC3)?
Som udgangspunkt er tv-boksen sat op med analog lyd, fordi ikke alle tv-kanaler og film leveres med Dolby Digital-lyd. Med Dolby Digital-lyd bliver der ikke sendt analog lyd ud via SCART-stikket eller L/R audio - kun hvis det er den eneste type lydspor, der sendes ud. Det kan derfor betyde, at lyden forsvinder. CANAL+ FILM samt enkelte film på CANAL+ on Demand sender ud i Dolby Digital. Du kan ændre lydsignaler til Dolby Digital under Opsætning - Lydformat på TV-portalen. Vil du have lyden i stereo, skal du sætte det op i tv-boksen.

Tv-boksen

Hvad betyder prikkerne, der vises på tv’et fra tv-boksen, når boksen tændes?
Prik 1     
Grøn: OK – du har fået tildelt en IP-adresse fra netværket   
Gul: tv-boksen forsøger at få en IP-adresse fra netværket
Rød: tv-boksen får ikke fat i en IP-adresse fra netværket

Prik 2     
Grøn: Tilkobling til download af operativsystemet (tv-boksen henter hele operativsystemet over nettet ved start)   
Gul: tv-boksen forsøger at blive tilkoblet download af operativsystemet
Rød: tv-boksen bliver ikke tilkoblet download af operativsystemet. Hvis prik 2 bliver rød skyldes det problemer med multicast i nettet

Prik 3     
Grøn: tv-boksen downloader operativsystemet    
Gul: tv-boksen downloader programvarer
Rød: tv-boksen kunne ikke downloade operativsystemet

Prik 4     
Grøn: Portapplikation blev startet 
Gul: Portapplikation starter
Rød: Formår ikke at starte portapplikation

Prik 5       
Grøn: OK    
Gul: -
Rød: tv-boksen spørger efter portalserveren på en given port. Hvis den stopper her, betyder det, at tv-boksen ikke får fat i portals

Hvorfor virker min tv-boks ikke?
Når du tilkobler din tv-boks til den indvendige fiberboks, skal den grønne lampe bag på Motorola tv-boksen lyse, på Air Ties tv-boksen skal den røde globes på fronten lyse. Den grønne lampe/røde globus indikerer, at der er forbindelse til fiberboksen. Prøv at koble tv- boksen direkte til fiberboksen med det kabel, der følger med tv-boksen. Tænd og sluk eventuelt tv-boksen. Derved bliver tv-boksen opdateret og den burde virke igen.

Se her hvad du selv kan gøre, hvis du har problemer med signal eller forbindelse til tv, computer eller telefon.

Min tv-boks stopper under opstarten!
Undersøg hvor dit netværkskabel til tv’et sidder i fiberboksen, husk at kablet skal sidde i port 2, 3 eller 4. Prøv med et andet netværkskabel, hvis du har kablet korrekt. 

Bør jeg slukke for tv-boksen?
Hver gang du tænder tv-boksen, skal den initialisere og downloade tv-portalen med videre på ny. Det kan tage noget tid, og derfor lader de fleste tv-boksen være tændt. Som med alt andet elektrisk udstyr, bør du tage stikket ud, hvis du er bortrejst i en længere periode. Hvis du oplever problemer med din tv-boks, skal du slukke og tænde den igen. Derved bliver tv-boksen opdateret, og den burde virke igen.

Jeg får fat i tv-portalen, men hvorfor der er ingen tv-kanaler?
Hvis du ikke får fat i tv-kanalerne på tv-portalen, er der med stor sandsynlighed ikke lagt kanaler ind på dit abonnement. Kontakt kundeservice på 7011 5020, så retter vi fejlen.

Kan jeg bruge tv-portalen på flere tv?
Ja – men du skal bruge en tv-boks for hvert tv. Læs mere om tv-boksene 

Hvor mange tv kan jeg koble til tv-boksen?
Du kan koble ét tv til tv-boksen. Har du flere tv, skal du bruge flere tv-bokse.

Hvordan kobler jeg tv-boksen sammen med min video-, DVD- eller harddiskoptager?
Hvis du har en tv-boks af mærket Motorola, kan du tilslutte en video-, DVD- eller harddiskoptager. For at koble din tv-boks sammen med din video-, DVD- eller harddiskoptager skal du bruge et SCART-kabel. Du skal sætte kablet i den SCART-udgang, der på tv-boksen er mærket VCR. Den anden ende af kablet sættes i SCART-udgangen på din optager. Du skal være opmærksom på, at du af rettighedsmæssige årsager fra vores tv-leverandører ikke vil have mulighed for at optage alle udsendte programmer, hvis du har valgt en tv-boks uden harddisk. Hvis du tilslutter en video-, DVD- eller harddiskoptager kan du kun optage det program, du ser. Vil du gerne have mulighed for at optage alle programmer, kan du leje eller købe en tv-boks med harddisk hos os. Bemærk! Hvis du har en DVD-afspiller uden optager, skal du koble denne direkte til dit tv som normalt.

Fjernbetjening

Problemer med min Waoo fjernbetjening
Gå til programmeringstilstand. Det gør du ved at holde tv power-knappen nede i minimum 5 sekunder, til den blinker 2 gange.
Når knappen har blinket to gange, skal du inden for 5 sekunder indtaste den trecifrede kode fra listen. Når du har indtastet koden, vil STB-knappen til højre enten blinke 2 gange som indikation på, at koden er accepteret eller lyse i 2 sekunder, hvis du har tastet forkert. 
Find manualer og vejledninger til tv her

Kan man betjene en Waoo! tv-boks med en B&O fjernbetjening?
Du kan med den nye Waoo! fjernbetjening også betjene dit B&O tv. På nyere B&O tv med indbygget PUC controller, kan man tilslutte et infrarød kabel fra sit B&O tv og til sin tv-boks, i henhold til B&O’s vejledning, man skal benytte den af følgende PUC id’er der matcher tv-boksen:( Kreatel IP-STB (Kreatel 1510 og 1550), Motorola VIP1910-9, Motorola VIP1960, Tilgin Mood 400-20 (tv-bokse af mærket Amino & Tilgin). Har man et ældre B&O tv kan man med et ekstern modul i et SCART stik på tv-boksen betjene sin tv-boks, med B&O fjernbetjeningen, eller det kan indbygges i en B&O fjernbetjening, kontakt din B&O forhandler.

Optagelse af programmer

Hvordan optager jeg et program?
Du trykker på optage-knappen med den røde cirkel.

Kan jeg optage programmer fra HD-kanaler?
Ja. Der kan dog være problemer med at optage programmer i HD, hvis du ser en anden HD-kanal samtidig. Du kan kun optage ét HD-program ad gangen, ligesom du ikke kan pause et live-program samtidig med, at du optager et HD-program.

Kan jeg optage faste programmer?
Nej. Du kan ikke sætte tv-boksen med harddisk til at optage en fast programrække fx et program, der forekommer hver uge. Du skal planlægge optagelsen forud for hver udsendelse.

Hvor mange programmer kan jeg optage ad gangen?
Du kan kun optage et program ad gangen. Hvis du programmerer 2 optagelser, vil du få en advarsel om, at du har planlagt for mange samtidige optagelser.

Kan jeg sætte min tv-boks med harddisk til ved hjælp af en timer?
Ja. Du kan sætte tv-boksen med harddisk til at optage på et givent tidspunkt vha. en timer-funktion. Du planlægger dine optagelser via programguiden, i menuen Planlagte optagelser eller starter optagelsen, når programmet begynder.

Hvor langt ud i fremtiden kan jeg planlægge optagelser?
Du kan planlægge optagelser det antal dage frem i tiden, som er tilgængelige i programguiden – i dag 14 dage.

Jeg oplever problemer med mine tv-optagelser.
Du skal prøve at slette de optagelser, som du ikke bruger og hvis du har nogen som hedder No Title. Når dette er gjort skal du gøre følgende:

Genstart din tv-boks Se her hvordan 
Hold Menu-knappen nede under genstart (en blå skærm kommer frem)
Tryk OK på menupunktet System (brug piletasterne på fjernbetjeningen til at navigere)
Tryk på Factory reset og derefter Remove Software, og gå derefter tilbage til Exit, vælg her Reboot Without Saving."

Hvor meget kan jeg optage på min Waoo! tv-boks med harddisk?
På din Waoo! tv-boks af typen Motorola VIP1960-9 kan du optage ca. 60 timer. Har du en tv-boks af typen Motorola VIP1963 kan du optage ca. 120 timer. Vær opmærksom på at antallet af optagelser afhænger af hvilke kanaler du optager, der er således ikke plads til så mange optagelser såfremt du overvejende optager HD-kanaler. Det angivne timeantal er baseret på et miks af kanaler i den store tv-pakke.

Kan jeg sætte min tv-boks med harddisk til ved hjælp af en timer?
Ja. Du kan sætte tv-boksen med harddisk til at optage på et givent tidspunkt vha. en timer-funktion. Du planlægger dine optagelser via programguiden, i menuen Planlagte optagelser eller starter optagelsen, når programmet begynder.

Kan jeg få optagede programmer ud af min tv-boks med harddisk?
Nej. Tv-boksen med harddisk optager med kryptering. Det betyder, at det ikke er muligt at få de optagede programmer "ud af boksen". Dette er af rettighedsmæssige årsgager.

Kan jeg gemme mine optagelser på en ekstern harddisk?
Nej, du kan ikke gemme dine optagelser på en ekstern harddisk. Programmerne er beskyttet af ophavsrettigheder, og derfor kan optagelsen kun ses på dit tv direkte fra tv-boksen med harddisk.

Hvorfor støjer blæseren på tv-boksen med harddisk?
Blæseren kan støje, når du tænder for din tv-boks med harddisk. Det skyldes, at blæseren kører op i omdrejninger, når du tænder boksen. Efterfølgende vil blæseren køre ned i omdrejninger igen. Hvis ikke blæseren falder i omdrejninger og dermed høres som en svag summen, kan der være tale om en fejl på boksen. Kontakt venligst dit lokale energiselskab for yderligere information.

Tv-portalen

Hvad er tv-Guide?
Tv-Guide er programinformation. Den er på næsten alle de kanaler, du kan få hos os. Eneste undtagelser er kanalerne: DR Update, TV2 News, NDR, SAT 1, RTL, TVe, Prøvekanalen samt lokale kanaler.

Kan jeg se tv, selvom tv-portalen ikke virker?
Nej.

Filmleje

Hvordan lejer jeg film?
Under Film kan du finde alle de film som tv-portalen tilbyder. Filmene er delt op i hhv. Waoo! Bio og Waoo! X. Under hver af disse er filmene inddelt i kategorier. I Waoo! Bio er filmene delt op i følgende kategorier: HD-film, Børnefilm, Action, Danske Film, Danske Klassikere, Drama, Gyser, Komedie, Romantik, Krimi, Comedy Show, Thriller, Ungdom og Øvrige. Waoo! X byder på erotiske film. For at finde den film du gerne vil leje, navigerer du rundt ved hjælp afpiletasterne på fjernbetjeningen. Markér filmen og tryk OK. For at leje filmen vil du blive bedt om at indtaste den PIN-kode, som du selv har oprettet på tv-portalen. Læs mere om Waoo! Bio

Hvor meget koster det at leje film?
Det koster fra 29 kr. til 59 kr. at leje en film. Filmene lejes for 24 timer af gangen - du kan altså se den lejede film, så mange gange du har lyst inden for de 24 timer. Du får ingen rykkergebyrer, da filmene bliver afleveret helt automatisk.

Jeg oplever fejl ved filmleje eller On Demand.
Du kan prøve at genstarte din tv-boks, altså slukke for strømmen til den, og lade den kører alle prikkerne igennem igen.

Hvorfor fryser filmen?
Hvis filmen fryser kort tid efter start, skal du genstarte din tv-boks. Se her hvordan du genstarter. Du kan få kompensation for en film, der fryser, hvis det efter en genstart af boksen ikke er muligt at se hele filmen.

Jeg mangler koder til at leje film
Din pinkode er 0000. Du skal bruge din pinkode, når du vil leje film via Waoo! Bio.
Sådan bruger du Waoo! Bio

Voksenfilm er beskyttet af voksenkoder, som sikrer, at børn kun ser de film, der egnede for dem. Hvis du mangler en kode til voksenfilm eller hvis du vil ændre standard pin-koden, skal du kontakte vores support eller kundeservice på 7011 5020, som kan give dig koden.

Hvordan bliver jeg afregnet for de film, jeg lejer?
Du bliver afregnet bagud pr. kvartal. Beløbet lægges oveni dit kvartalsvise abonnement og fremgår af din regning.

Hvordan kan jeg se, hvor mange film jeg har lejet?
I menuerne Waoo! Bio og Waoo! X finder du to menuer - Mine film og Leje historik. Under Mine film kan du se, hvilke film du har til rådighed lige nu. Du vil under Lejehistorik kunne følge med i, hvor mange film du har lejet.

Hvor mange film får jeg adgang til?
Der ligger i øjeblikket mere end 2000 film i Waoo! Bio, og Waoo! X. Bemærk, at du også finder HD-film i Waoo! Bio. Vi opdaterer løbende udbuddet af filmtitler.

Er der undertekster på film?
Alle film i Waoo! Bio er tekstet på dansk.

Adgang til internettet via tv

Kan jeg gå på internettet via mit tv?
Ja! Du kan surfe på internettet via tv-portalen. Du får adgang til Internet i menupunktet www under menupunktet Interaktiv. Du kan bevæge dig rundt ved hjælp af piletasterne på fjernbetjeningen eller ved hjælp af tastaturet. Funktionaliteten er begrænset i forhold til at surfe via en computer. Browseren på tv understøtter fx ikke kompleks grafik og flash, og surfingen kan virke noget langsommeligt, fordi tv-boksen ikke kan administrere at downloade data lige så hurtigt, som en computer kan. For at få den bedst mulige læsbarhed vil nogle hjemmesider være større end tv-billedet. Brug piletasterne på fjernbetjeningen for at se resten af den givne hjemmeside. Vi arbejder hele tiden på at udvikle teknologien, så din oplevelse af at surfe via tv bliver så god som mulig i fremtiden.

Web-tv

Kan jeg se web-tv?
Ja. Læs mere om web-tv her

Få svar på dine spørgsmål om: