De stigende energipriser og –afgifter øger dine udgifter til bl.a. el og varme. Med få energiforbedringer kan du undgå eller minimere den stigende energiregning.
Derfor indbyder Sydbank i Esbjerg og Ribe i samarbejde med SE nu til et temamøde. På mødet vil solceller og fradrags- og finansieringsmuligheder i forbindelse med solceller og energirenoveringer være på programmet.
- Det er et rigtig godt initiativ, som Sydbank har taget, og vi vil selvfølgelig derfor gerne være med som aktør. Vi vil meget gerne fremme investeringer i de grønne energiløsninger som bl.a. solceller – både fordi vi selvfølgelig tænker meget på klima og miljø, men også fordi det er gunstigt for den enkelte forbruger. Tilbagebetalingstiden er i dag så fordelagtig, at der er rigtig god økonomi i det. De stigende energipriser er ligeledes med til at gøre investeringen endnu bedre for den enkelte forbruger, udtaler Camilla Dalgaard fra SE.
Energiaftener 7. maj og 10. maj
Mandag den 7. maj fra kl. 17 til 19 i Sydbanks lokaler, Tømmergangen 7, Ribe.
Torsdag den 10. maj fra kl. 17.30 til 19.30 i Sydbanks lokaler, Kongensgade 62, Esbjerg.
Interessen for solcellemøderne har været overvældende, og der er derfor ikke flere pladser. Vi forventer at holde flere møder i løbet af foråret. Hold øje med SE's nyhedsbrev og siden her for nye datoer.
Vi glæder os til at se dig!