Tjek dit el-forbrug
Lån en el-sparemåler – og spar penge
Bruger dit køleskab, din vaskemaskine eller måske din søns PlayStation 3 mere energi end nødvendigt? Så lån en el-sparemåler af os – vi kalder den også for et Sparometer. Den er lige til at sætte i stikkontakten, og gør, at du nemt kan finde ud af, hvor du kan spare på energiforbruget. Det kan handle om at skifte til sparepærer, købe nye hvidevarer eller bare at ændre på et par dårlige energivaner. Læs flere konkrete el-spareråd her.
Sparekufferten indeholder:
- Et Sparometer
- En vejledning til Sparometeret
Brug Sparometeret til at finde husets "strømslugere". Mål standby-forbruget på f.eks. dit tv eller din computer. Se her hvordan du låner en el-sparemåler
Vi gør det nemmere at være lyseslukker
Det er ikke altid sjovt at være familiens lyseslukker. Og miljøhensyn og læresætninger som ”en krone sparet er en krone tjent” preller forståeligt nok af på en del børn og teenagere. Hos SE hjælper vi dig med at sælge budskabet bedre til din familie. Når du kan måle standby forbruget på dit tv, spillekonsollen eller computeren, er det lettere at synliggøre besparelserne – og dermed gevinsterne. Det er noget sjovere at bruge pengene i Legoland, på fodboldstadion eller på en helt tredje fornøjelse end på el-regningen.